Et domæne er dit personlige kendemærke - dit navn på nettet.
De fleste danske domænenavne er registreret med efternavnet .DK,
der administreres af en myndighed ved navn DK-Hostmaster.
Vedligeholdelsen af et domæne hos DK-Hostmaster koster p.t. 45 kr. årligt.
Hos DK-Hostmaster kan du altid se, om et DK-domæne er ledigt:

Får du at vide, at din søgning ikke gav noget resultat, kan du regne med, at domænet er ledigt.
Er domænet allerede registreret, får du udførlig besked om eksisterende Who Is = Hvem er ejer af domænet.
Registerer du det ønskede domæne, f.eks. vildsvinejagt.dk, hos en udbyder, råder du over web-adressen www.vildsvinejagt.dk
I samme forbindelse kommer du til at råde over mail-adressen info@vildsvinejagt.dk,
hvor du kan erstatte fornavnet info med f.eks. lars eller ulla efter eget valg.
Som dansker kan du iøvrigt registrere dit domæne med en international betegnelse,
der f.eks. ender på .COM, .NET, .INFO eller .NU . De internationale domæner er lidt dyrere i drift end de danske.
Ud over et domænenavn skal dit web-sted også råde over plads på en internet-server, et såkaldt web-hotel.
Ved bestilling af web-hotel tilbyder de fleste udbydere gratis oprettelse af nyt domæne.
Råder du i forvejen over et domæne, kan det flyttes til det pågældende hotel.